Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 181
- Ja, man ser snart ud til Jer, sagde Manuel, da
han havde hjulpet Gæsterne paa Vognen henne i
Købmandsgaarden.
- Aaja, saamænd, ja, nikkede Degnen tilbage - Du
er velkommen, Søstersøn! ... Naa! tjø! tjø! tjø!
Saa ka’ vi Lotte!
Og saa rullede de af.
VIII
„Klumpen”s lille Moder var syg.
En Formiddag for omtrent fjorten Dage siden var
Madam Levertin, Symadammen, som boede i Stuen
neden under Fru Frandsens Lejlighed, kommen
styrtende hen paa Skolen ganske hvid i Ansigtet og havde
sagt, at Fredrik maatte komme hjem, for Fruen havde
faaet Blodspyt og „laa hen”.
Tilfældigvis var Madammen netop buldret ind i den
Klasse, hvor Fredrik (ifølge Tyngdens Love) beklædte
Fukspladsen. Og næppe havde Drengen hørt hendes
stakaandede Melding, før han rejste sig fra Bænken, lod
Bøger og Madkasse være, hvad de var, og sagde, højrød
i Hovedet af tilbagetrængt Graad:
- Nu gaar jeg, Hr. Lauersen.
Og Hr. Lauersen lod ham gaa uden at kny. Havde
han gjort den mindste Mine til at ville fremkomme
med en Indsigelse, var Fredrik vist ogsaa i samme Nu
skredet hen over hans Lig.
Ude i Gangen snappede Klumpen sin Hue ned fra
Knagerækken, kastede Madam Levertin til Side og fór
af Sted.
Hovedet holdt han foroverbøjet som et Dyr i Angreb,
da han ilede ned gennem Gaden; og Stenbroen gungrede
under hans Fodtrin. Han stønnede ved Vægten af
sit Kød, og han var døv og blind for, hvad der foregik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
