- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
182

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

182 Livsens Ondskab

omkring ham; tænkte kun paa det eneste ene: Jeg
maa hjem og hjælpe Mo’r! Og alt, hvad af levende,
der kom ham i Vejen, mejede han bort med sine Arme

....

Hjemme i det lille Soveværelse laa Enkefru Frandsen
bleg og bevidstløs i Sengen. Midt paa det hvidskurede,
renlige Gulv var en stor Blodpøl. Og Distriktslæge Bi-
ster stod henne ved Vinduet og puslede med et Glas
og en liden Flaske.

Klumpen masede ind i Stuen. Hans Øjne stod
stive i deres Huler, og hans Bryst peb som en Bælg.

- Mo’r? sagde han - Mo’r, lille Mo’r?

Eskimoen vendte sig.

- Hyss, Dreng!

- Mor, Mor, Mor ... klynkede Fredrik sagtere.

Bister holdt Glasset i den ene Haand, og med
den anden greb han Drengen haardt i Skulderen.

- Sæt dig paa den Stol der, og hold din Mund.
Sa’e jeg ikke til den fordømte Kælling, at hun skulde
lade dig blive paa Skolen! ... Sæt dig! Og du rører
dig ikke!

Klumpen stirrede idiotisk paa Lægen. - Men han
lystrede.

Doktoren gik hen til Sengen og bøjede sig over den
syge.

- Ta’ noget Vand i Vandfadet der! Og en Svamp!

Drengen adlød.

- Kom her hen med det! Men tramp ikke saadan!
Ta’ Skoene af!

Klumpen skød lempeligt Fjederskoene af og listede
hen ved Siden af Lægen.

- Mo’r ... klynkede han igen - lille Mo’r ...

- Stille! eller du bli’er smidt ud af Stuen!

Drengen bed Tænderne sammen. Men Taarerne løb
ned ad hans Kinder, og Vandfadet rystede i hans
Haand.

Det lille, blege Ansigt paa Puden foran ham rørte sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free