- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
201

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Nej, nej! sagde han - Der er dow en lille Frue, der kommer først!

- Aar du med din „Frue”!

- .... Og hun skal ha’ sin fine, sorte Kjole paa
og sin nye Hue! Og saa skal hun fotograferes i Kabinet
og sidde her!

- Den er altfor fin til mig, Manuel!

- Nej, nej! Det bedste er ikke for godt til den
bedste! ... Mon der ikke skulde en lille Skefuld i
Ovnen?

Madam Thomsen rejste sig øjeblikkelig og parerede Ordre.

Paa Vejen tilbage til sin Plads stjal hun sig til at
stryge Manuel ned over Ryggen.

- Du er en god Søn! sagde hun.

Thomsen nikkede om mod hende.

- Man har en god Mo’r, sagde han - Det er Sagen!

- Hæ, hæ .... smilede Madammen og fik Taarer i
Øjnene af Rørelse. Saa satte hun sig stille hen i sin
Stol. En Stund syslede enhver i Tavshed med sit, og
der blev lunere og lunere i Stuen.

Saa hævede Madam Thomsen langsomt Hovedet fra Sytøjet.

- Manuel! -

- Jo ...

Der steg en svag Rødme op i den lille Kones Kinder.

- Jeg vilde gerne ha’ spurgt dig om no’et, Manuel ...

- Naa? Og hvad er saa det da?

Thomsen arbejdede paa et særligt vanskeligt Sted af Rammen.

- Snak frisk! sagde han.

- Jamen du maa ikke ta’ det fornærmeligt op, Manuel ...

- Nej, nej! Den Tid er forbi!

- Jo ser du, jeg vilde ... Har du ... Du har
ikke paa længe snakket om, at du har haft no’en ....

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free