- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
206

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følte Savnet af ikke at være Moder saa smerteligt
som om Julen.

- For véd De hvad, Fru Heilbunth, havde hun sagt,
da hun afleverede sin Godgørenhedspakke - det kan
jo være godt nok at skabe Glæde for andre; og
det bør man jo! Men man savner nu alligevel
paa saadan en Højtid at være omringet af sit eget
Kød og Blod! ... Der sidder Lassen og jeg i vorres
hyggelige Stue; og vi faar Gaasesteg, og vi gi’er
hinanden Smaating ... men man savner! Jeg gør
det da! Lassen er jo et Mandfolk og har sin Tobak
og sin Toddy; men en Kvinde, Fru Heilbunth, en
Hustru, der ikke er Moder ...! Jeg begriber hellerikke,
hvorfor der ingen smaa er kommen! Vi er dog
sunde Mennesker! Og hjemme hos Lassens var de
syv; og vi var elleve! ... Om Sommeren, Gud!
saa er der jo saa meget, der kan aflede Tanken; men
om Vinteren, og særlig om Julen, naar alle Hjemmene
genlyder af skyldfri Munterhed .... Véd De hvad,
Fru Heilbunth, Dem vil jeg tilstaa det: I Fjor
Juleaften græd jeg paa min Forhøjning i Mørkningen,
mens Lassen var gaaet et Ærinde i Byen! Og det er
dog ved Gud ikke Guds Mening med at lade sin Søn
fødes! - -

Der lød sølvfin Klokkeklang nede i Gaden.

Fru Lassen gjorde adræt omkring:

- Den første Kane!

Det var Dikkedik-Proprietær Heimann med sine
Skimler. De dansede som Raabukke foran Kanen. Paa
Hovederne havde de Topper; paa Ryggene Svejfere; og
et stort fileret Kanenet bølgede omkring dem.

Selv stod Proprietæren hærdebred, lys og smuk bag
paa Kanen, iført Bjørneskindspels, Hue og Støvler. Den
lange Kanepisk flød efter ham som en Snog i den
hvide Sne. Og naar han svang den, lød det som
Kanonslag.

Fru Lassen stod fortabt i Beskuelsen; fortabt og forarget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free