Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Aa jo, ja ... nu faar vi jo se, hvordan det falder sig.
Wulfdine sad som i varm Aske. Intet Øjeblik var hun
rolig: Hva’ mon dow, Manuel lavede! ... Det gav et
Skvulp i hende. Thomsen slog en Kno mod Døren.
- Er I overventende? spurgte han. - Nu maa I snart komme!
Og lidt efter blev Døren slaaet op, og han stod
smilende paa Tærskelen.
- Værsgod! ... Nu er Pa’-sa-ken fri! Derpaa slog
han med den lange Arm ind mod Stuen og sagde: Hva’?
Og festligt var der: Paa Mahognibordet foran Sofaen
stod i en Urtepottte et lidet Juletræ skinnende af Lys
og fuldt af Hjerter og Kurve, rødmossede Æbler og
forgyldte Valnødder. Og under Træet paa den hvide
Dug laa mystiske Pakker.
Det var hele Arrangementet. Men det var nydeligt.
- Næ-e, sagde Wulfdine, og hendes smaa, klare
Øjne var ved at sprænge deres Indfatning.
- Ja-a, nikkede Degnen - der er no’et for Dig at se paa, Dine!
Og Mo’r Karen klappede sin Søn paa Amen og sagde næsten under Taarer:
- Det er længe, længe siden, Manuel!
Men den lille Thummelumsen selv stod smilende fra
Øre til Øre, og man kunde se hans smaa tykke Fingre,
som han havde boret ned i Bukselommerne, bevæge
sig i nervøs Henrykkelse.
- Saa synger vi! sagde han ivrig - Nummer
148! ... Her er din Salmebog, Mo’r!
Og saa sang de:
Dejlig er den Himmel blaa,
Lyst det er at se derpaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
