- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
221

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Han kender jo Sagerne, ja.

- Han er no’et gammel.

- Naa-aa, naar man ser ham paa Fingrene ... Har
Morbror hørt, hvordan det gik vor Redaktør her for
no’en Tid siden?

Degnen skævede om fra sin Plads: Hvorfor skulde
de mon nu ikke bli’e ved at snakke om Gaarden! Det
interesserede ham dog som Svigerfader.

- Hæ, ja, sagde han - han sov nok et Gran over sig.

- Ja, det er forskrækkeligt med Menneskene, sagde
Manuel indigneret - at di ikke ka’ leve ordentligt!

Aa ja saamænd, ja; der er jo flere a’ dem, der
holder a’ Væden, mer end som godt er.

- Ja se nu til Cornelius derude! indskød Madam Thomsen.

- Cornelius er et Svin, Mo’r Karen! Han rankserer
ikke med ordentlige Folk!

- Næi ...

- I vil vel holde Pi’e til Køerne og det groveste?
spurgte Morbroderen ihærdigt; han vilde nu til Bunds i Sagerne.

- Ska’ vi si’e: den Tid, den Sorg! sagde Manuel
studst og rejste sig.

- Aa ja saamænd, ja ... Degnen kløede sig betænkelig
i Hakkekniven og sendte sin Søster et frittende Blik.
Hun rystede paa Hovedet og gjorde en
lille afværgende Bevægelse med Haanden. Og
Wulfdine forsvandt over sit Strikketøj ...

Sagen var jo oprigtig talt den, at Emanuel Thomsen
fandt sig saa udmærket til Rette nu ved at gaa rundt
her i Byen og gi’ Matadoren. „Gaarden” var ham jo
vis nok. Han kunde jo købe den, hvad Dag han vilde.
Og han vilde købe den, naturligvis! det var jo for
den, han havde slidt og stridt. Men ... men, den
havde nu alligevel staaet i en ligesom større Glans for
ham, dengang han ikke kunde faa den! ... Vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free