- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
242

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Ja, man forstod det jo ikke, sagde Fru Frandsen

- Men dejligt var ’et at høre paa.

- Ja, at et Menneske kan! sagde Fru Windberg.
Hun tænkte nu nærmest paa Digterens gymnastiske
Øvelser.

- Ja, ha’ det i sit Ho’de! sagde Fru Frandsen -
Men di si’er da osse, at han er gaaen i Seng.

- Ja, det maa jo ta’ svært .... Nu snakker
Grevinden igen med Fru Heilbunth!

- Saa-aa, gør hun det? ... Ja, det gør hun
saamænd osse! .... Det er en smuk Dame, Grevinden.

- Ja. Di handler hos os!

- Næ, gør di det!

.....

Den grevelige Familie von Rosenkalk (Fader, Moder,
Søn og Datter) gjorde altid Gammelkøbing den Ære at
deltage i Februarballet. Forældrene var behagelige og
jævne Folk; men Afkommet holdt paa Værdigheden.
Sønnen, Grev Julius, lang, opløben og toogtyveaarig,
daskede rundt og saa’ paa Borgerdøtrene med et livstræt
Udtryk i Øjnene. Han fattede ikke, at „de gamle”
gad! Og Datteren, Komtesse Agathe, ligeledes lang
og opløben (men syvogtyveaarig og af den Grund noget
bitter) kunde næppe tale af Affektation. Hun havde
opholdt sig et Aarstid i et schweizisk „Ængstity” og
havde derfor til dels glemt den danske Tunge. Tolder
Knagsted nævnede hende altid med det noget teknisk
klingende Tilnavn: Skruen uden Ende!

For Øjeblikket stod hun som tavst og indigneret
Vidne til, at hendes Papa fornøjet smilende svingede
rundt midt paa Gulvet med Fru Postmesterinden.

Grev Julius kom forbi.

- Skal vi træde i de fædrene Fodspor, Agathe?
snøvlede han frem gennem Næsen og pegede med en
mat Haandbevægelse ud mod den fædrene Skandale.

- Non, mon chèr Sjyliy! sagde Komtessen værdigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free