- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
260

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udbedrede, og „Funden” lagt op paa sin Træstamme ....

Men hvad der især havde bragt Barometret til at
stige hos den lille Mand var, sit Grev Rosenkalk en
Dag kom kørende forbi med Kusk og Tjener og gjorde
Holdt ved Havediget:

- Hallo, Nabo!

Thomsen krabbede alt hvad Knapper og Seler kunde
holde tværs over et nyplantet Rosenbed.

Greven rakte hjerteligt en Haand frem mod ham.

- Goddag, Goddag, Thomsen!

Manuel rødmede og skjulte sine Hænder paa Ryggen:

- Man er no’et jordslaaet, Deres Excellence .... sagde han.

- Aa hvad, en Landmand, ha, ha, ha! sagde
Excellencen; men trak dog Haanden tilbage - Naa, det
glæder mig at se, vedblev han - at Møllegaarden er
ved at blive Menneske igen!

- Ja-a en gør jo, hva’ en formaar ...

- Skælm den, som gør mere, ha, ha, ha! ... Naa,
Farvel, Nabo! .,. Ja, De kender jo Vejen til
Lindenholm! ... I Guds Navn, Marius!

Og de røde dansede af med Kusk, Tjener og
Excellence, medens Manuel stod paa Havediget og bukkede
inderligt mod Jordens Centrum.

......

I de tre paafølgende Dage lyste nu lille Thomsens
Ejdammeransigt som en Engels for Guds Trone. Og
Wulfdine og Mo’r Karen gik rundt i glade og
forjættelsesrige Tanker.

Men den fjerde Dags Eftermiddag iførte Manuel sig
Diplomatfrakken, de graa Bukser og den stive Hat og
tog Handskerne og Stokken i Haanden.

Mo’r Karen og Wulfdine stod i Gadedøren og nikkede
og smilede. Og Thomsen slog ud mod dem med
en kongelig Haandbevægelse, da han rank og mandig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free