Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og saa stampede de af.
.....
Uden for Nonneporten laa de brede Marker og
strakte sig i al deres friske Grønhed. Aftenvinden fik
Rugaksene til at nikke. Og i Vejpoplerne pludrede
Stærene.
- Det er dog en dejlig Sommer, vi har i Aar!
sagde Overlæreren og saa’ sig forelsket omkring.
- Yndig! sagde Tolderen - Men det snakkede vi
vist for Resten allerede om i Fjor!
- Aar, du med dit!
- Ha! ... Skal jeg sige dig noget, Clausen?
Esau kiggede op paa Vennen, og hans Totter bevægede sig.
- Jeg elsker dig! sagde han.
- Hum?
- Ja, det er sgu sandt, lille Clausen! .... Du
virker forædlende paa min Natur!
- Gør du Nar?
- ... naar man er sammen med dig, skal jeg sige
dig, saa er det ligesom ... ja hvad skal jeg kalde
det? ... ligesom at gaa med et Barn i Haanden over
en Kirkegaard ... Nej. hold nu Mund! ... Gravene
kalder det for „Blomsterbed”; det klapper i Hænderne
over de „nydelige” Monumenter! og „dybt, dybt” nede
i Jorden ligger Tante Esther „og sover saa sødt, saa
sødt, sier Mo’r”, „og naar hun vaagner, saa er hun
oppe i Himlen og er bleven til en Engel ligesom
Tante Rikke og Onkel Fredrik” ... Nej, lad nu mig,
Clausen, lad nu mig! ... Og ser du, det er noget
saa rart og trygt ved at gaa med saadan et Barn. Et
voksent Mandfolk véd jo godt, at det er noget Vrøvl
og Præk, alt det, Ungen gaar og pludrer af sig; men
alligevel, smaa Clausen, alligevel ... Ja, jeg er jo
ikke rigtig skaaret for Tungebaandet! .... et voksent
Mandfolk, som kan se og høre og lugte og føle og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
