Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa’ ud at Øjnene som en syg lille Kylling - en
forstaar det sandeligen ikke, men en er ble’en lisom a’
Træ i ens indvendige Dele!
Og han satte sig stille hen i Sofahjørnet med sin
Pibe og stirrede indtrængende frem for sig, som vilde
han gennem Tobaksrøgens Taage og Ringe raade selve
Skæbnens dunkle Runer ...
Og saa var der jo ogsaa det, at den kostede ham
saa mange Penge, hele denne Kalfatren om at Gaard
og Have ... Og Begreb om Driften havde han ikke!
Forkarlen kunde snyde ham saa tykt, han vilde ...
Søge Raad og Hjælp hos Nabobønderne, ikke for
aldrig det! ... Og Greven, hans egentlige Omgang,
havde vist ham Døren ... Det stod optegnet i Guds
Raad, at man skulde gaa til Grunde. Det nyttede ikke
at kæmpe imod. Nu saa’ han det klart: Han skulde
aldrig ha’ købt Møllegaarden tilbage!
- Man passer sine Sager, Mo’r Karen, sagde han - siden
man nu en Gang er her. Men det morer en ikke.
Blid og sagtmodig og fredsommelig var han bleven,
og der udgik aldrig et ondt Ord af hans Mund.
Men Mo’r Karen sukkede dybt og længe. Og det
var ikke langt fra, at hun ønskede, at Manuel vilde
fare op og skælde og løbe sidelæns og svinge med
den lange Arm ligesom fordum inde i Byen, at man
dog kunde se, at der var Liv i ham, for dette var jo
næsten som at ha’ et halvvejs Lig i Huset ...
Og Wulfdine krøb sammen i Krogene, lille, forskræmt
og frugtsommelig, og fattede ikke en Tøddel.
For hende var Livet jo kun Solskin, naar Manuel
smilte, og lutter Graavejr og Slud og Regn, naar han
var tavs og sor-rig-fuld ...
Og Søndagene var de værste, saa hvilede alt Arbejde,
og Gaarden laa øde og stille hen, saa man ordentlig
fór sammen, blot en Krage skreg i Haven eller
en Rotte sprang raslende hen over Loftet ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
