- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
11

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 11

Syrenbusk; hun saa drømmende til, medens Søsteren i sin
Naturglæde udstødte rørdrumagtige Smaaskrig. -

Knagsted kom tilbage fra sin Udflugt. Der laa en
mørk Skygge over hans Pande.

- Det ser nydeligt ud! sagde Overclausen og pegede
ned mod Genrebilledet i Haven.

- Fortryllende! ... Du kan vist godt faa Lov til
at lege med.

Clausen saa’ bekymret paa ham:

- Hvorledes gik det derude?

- Tg?.

- Herregud da osse! ... Men nu skal Du se, det
bliver nok bedre, naar Du kommer til Karlsbad!

- Mon?

- Ja, naturligvis!

- Hum! ... Ta’er Du saa med? Hvorfor Fanden fik
jeg ikke Brev fra Dig i Gaar, som jeg skrev!

- Næi, jeg vilde hellere tale med Dig ...

- Ta’er Du med, spør’ jeg?

- Jeg synes næsten, at det er for meget, at Du skal
betale for mig ogsaa ...

- Saa betal selv; det kan vi sgu nemt komme ud
over!

- Næi ... ja-a ... det vil sige ...

- Knagsted greb ham i Frakken og forsøgte at ryste
ham:

- Ta’er Du med, eller taer Du ikke med?

Clausens Øjne straalede, og han smilede aandigt:

- Hvor det vilde være dejligt at komme til Dresden
og se Malerisamlingen!

- Du taer altsaa med!

Overlæreren stirrede drømmende frem for sig, som
saa’ han ud over et Hav af Lyksalighed:

- Ja ... ja! nikkede han. - Og Tak, fordi det
er mig, Du har tænkt paa!

- Aa jeg be’er. Jeg havde jo ingen andre!

- At tænke sig, hviskede Clausen i poetisk Ekstase

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free