- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
14

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

14 Knagsted

- Jo-o, smuk er han ikke, nikkede Clausen - Hvem
er det?

- Ih, men bevares, Menneske, véd Du ikke det!
Det er jo Hurtigdigteren Rasmus Vridsløse! ... Han
minder om Mordet i Finnerup Lade!

- Han skriver jo da ellers saa nydeligt og morsomt!
- Clausen slugte Digteren med Øjnene.

- Ja, og meget! sagde Tolderen - Og saa alsidigt!
Hvergang en anden Digter har skrevet en Bog,
saa leverer han straks Mage til. So ein Ding muss ich
auch machen! si’er han; tyller en Skefuld Blæk i Musen,
og saa lakserer hun!

- Du er nu for slem, Knagsted! ... Hvad for en
af Damerne er mon hans Kone?

- Ingen af dem. Hans Kone er altid hjemme og
passer Butikken.

- Har han Butik!?

- Ja-a! Véd Du heller ikke det? Han har et helt
Lager af Digterværker; de ligger ordnede paa Hylder;
og saa staar Konen og ekspederer. Bladene telefonerer
efter Bidrag, og saa har hun syv Ekspresdrenge paa
Cykler, som hun sender af Sted rundt i Byen ... Se,
nu faar han vist en idé!

Rasmus Vridsløse navde vinket en Kelner hen til sig.
Og et Øjeblik efter blev der serveret ham Papir og
Skrivematerialer. De seks Almuelærerinder gjorde
forventningsfulde Tegn til hinanden og lukkede derpaa ligesom
berusede Øjnene. - Digterens Pen skrattede lynsnart
henover Papiret.

- Det er storartet! sagde Overlæreren med tindrende
Øjne. - Hvor maa han dog være begavet!

- Kolossalt! nikkede Knagsted - Og hvis der havde
været flere Piger, havde han skrevet endnu hurtigere!
Han er nemlig, hvad man kalder Kvindedigter. Naar han
skal skrive en Roman ... som f. Eks. det vidunderlige
Prosadigt „Den gamle Hue” ..., har han hele Huset
fuldt af Piger. De sidder i Stuerne, i Vindueskarmene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free