- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
39

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 39

De fire Halvjomfruer stod andægtig lyttende omkring
ham med hver sin kraftige Madkurv i Haanden.

Esau anstrængte sig for at opfange Vridsløses Tale.
Men Afstanden var for stor; og det eneste, han hørte,
var Slutningsordene, som Hurtigdigteren udslyngede
med høj Røst, idet han paa ny slog sin blækplettede
Haand bredt ud mod Landskabet:

- Vores allesammens Danmark! sagde han.

Og Medhustruerne satte Madkurvene fra sig og
klappede begejstret. - -

Saa begyndte de i deres barnlige Enfold at lege. De
førte Rasmus under megen Skæmt og Spøg til Sæde
paa en stor, flad Sten, tog Hatten (en sid, graa
Højskoleforstanderhat) af ham, saa at hans ildrøde Haarkam
lyste i Solen, og lagde ham en Krans af grønne
Vedbendblade om Issen. Han smilede bredt og viste
sine tobaksbrune Tandstumper. De lange, knoglede Ben
havde han bøjet op under Hagen og krydset Armene
omkring Knæene ... Han lignede en Helhest, der gør
Parterregymnastik.

Nu pyntede Kvindfolkene ham ogsaa hist og hér
med Bøgeløv og enkelte Forglemmigejer og gav sig
derpaa til at danse omkring ham. De tog hinanden i
Haanden og hoppede og sprang og drejede rundt, saa
at deres korte, frisindede Kjoler stod om dem og
aabenbarede deres flagstangs-tykke Smalben og fundamentale,
brunstrømpede Lægge. Den bløde Engbund gungrede
under deres Fodtrin. Det var, som dansede fire
nybeslaaede Følhopper Hornpipe!

Og Vridsløse følte sig hidset. Aanden kom over ham.
Han skulde digte. - Med sine lange, leddede Fingre
rodede han rundt i sine Lommer og fandt Papir og
Blyant frem. - Og nu skar ’en. Blyanten fór hen over
de hvide Blade; og Ark efter Ark fyldtes med den
nobleste Poesi â 20 Øre Linien.

Pludselig gjorde han et Tegn til den kraftigste af
Danserinderne (Han rakte tre Fingre i Vejret; det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free