- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
46

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

46 Knagsted

- Ja, dér ligger Rostock...

Stadig gled Damperen forbi Glashuse og Glashuse
og atter Glashuse ... og stadig sad der Tyskere bag
Ruderne og drak Øl.

- Rostock skal jo ha’ saadan en køn Banegaard?

- Ja ...

- Kommer vi forbi den?

- Ja-a! ... Hvis den uransagelige Gud da nogen
Sinde lader os naa Enden paa denne Kanal!

- Jamen, Du har jo været her før, Knagsted.

- Ja . . . men jeg tror, den er vokset!

Og de sejlede og sejlede og sejlede .

- Naa, dér er da endelig Stationen!

Men det var ikke Stationen; det var et Pakhus eller
en Kaserne.

Knagsted strakte Armene i Vejret og gabede:

- Dette her er ligesom at gaa i Grundlovstog! sagde han.

- -

Men omsider naaede Skibet dog frem og lagde bi.

- Gaa nu smukt hen og tak Kaptajnen for behagelig
Rejse!

- Aah, dit Vrøvl ...!

Man saa’ øjeblikkelig, at man var i Tyskland: Toldvagten
og Politibetjentene bar Uniformen strunk og stramt,
som var de Officerer; og Moustacherne stod dem op
under Øjnene som Flagermusevinger. -

Naturligvis sloges Passagererne paa Livet løs for at
komme først fra Borde.

Clausen vilde styrte sig ind i Kampen; men Knagsted
greb ham i Diplomatfrakken:

- Hov, hov, lille Overdrev, bliv Du bare rolig her!
Vi naar det nok!

Og idet han slog en Haand hen mod Valpladsen,
sagde han:

- Se paa dem! Se paa denne rasende Hob! Ingen
vil nogen Sinde faa opklaret Motivet til denne
Jærnbane- og Dampskibsrabies, der griber selv forholdsvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free