- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
49

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 49

Manden vendte sig rasende om imod ham:

- Verboten, bitte! sagde han; og han var højrød i
Ansigtet af Vrede.

Clausen fór forfærdet tilbage. Knagsted klukkede.

- Du vidste altsaa godt, at den var forbudt, Tolder?

- Ja-ha, kære Ven; men jeg vilde ha’, at Du skulde
smage, vi var i Tyskland!

- -

Og de rullede videre. Toget tog stærkere og stærkere
Fart; Kupeen gyngede og vuggede; Ruderne klirrede,
og Støvet hvirviedes ind gennem alle Sprækker og
Aabninger. - Kornmarkerne, Søerne og Løvskovene blev
sjældnere og sjældnere; til sidst forsvandt de ganske;
og man saa’ nu kun store, bølgede Sandflader sparsomt
bevokset med Gran og Fyr.

De to Venner sad trætte og sultne og tavse hver i
sit Hjørne. - Knagsted pegede ud paa Sandhavet:

- Nu er vi i Preussen ...

- Det ser noget trist ud

- Tja-e ... Hør, sig mig, lille Clausen, er Du ikke
underlig til Mode ved saaledes at fjerne Dig længere
og længere fra dit elskede Fødelands Kødgryder?

- Næ-æ ...

- Naa ikke det ...? Ja for jeg bli’er altid saa
bedrøvet, naar jeg er ude at rejse. Sæt, man gik hen og
blev syg og døde uden at ha’ faaet sagt rigtig Farvel
til Frihedsstøtten og Rundetaarn og Hesten paa Kongens
Nytorv og alt det andet derhjemme!

- Skal Du nu til at gøre Nar igen!

Knagsted rystede tungt paa sit behaarede Hovede:

- Ja, se det er jo Forbaudelsen ved at være en
saakaldet „Satyricus”! sagde han - Naar de ædlere
Instinkter engang imellem kommer ovenpaa, og man søger
Sympati, saa gaar det En, som det gik Drengen, der
ni Gange narrede Folk ud til Aaen ved at raabe, at han
var faldet i ... han fik, trods sine Skrig, Lov til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free