- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
70

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

70 Knagsted

hvor alle de hvide Kolossalstatuer lyser mod
Træernes mørke Baggrund.

- Dette er virkelig pompøst! sagde Knagsted -
Sikken en Mængde Sejrherrer, Preussen har haft!

Vognen naaede ned til Enden af den lange Allé i
mindre end to Minutter.

- Vend Dig om, sagde Tolderen - saa skal Du se.
Clausen vendte sig og saa’ som i et glimtende
Syn de to Rækker skinnende Marmorfigurer og nederst
nede som Afslutning den høje Obelisk med den gyldne
Sejrsballeteuse paa Spidsen gnistrende i
Formiddagssolen.

- Pragtfuldt!

- Pragtfuldt, ja; det er bare kedeligt, at hun
deroppe ikke kan bevæge Armene! -

Saa fór de ned ad Thiergartenstrasse, hvor
Millionjødernes Villaer ligger Side om Side med prangende
Blomsterhaver foran. - Og mellem Urterne springer de
nydeligste Raadyr og Harer; og bag Buske og
Bladplanter titter skælmske Nisser og Nisinder frem med
røde Tophuer over deres hæslige Porcellænsfjæs.

- Dette vilde faa Hjertet til at hoppe i Livet paa
mine smaa Paludaner derhjemme paa Rørholm! sagde
Tolderen. - Og sikken et Par dejlige Hunde dér!

Inden for et lueforgyldt Havegitter sad et Par væl-
dige, blaa Grand Danois’er paa deres Haler og saa’
ganske idiotiske ud.

- Var de ogsaa af Porcellæn?

- De var ogsaa af Porcellæn, ja, eller hvad det nu
er for et Arkanum ... Jeg synes for Resten, det er
underligt, at man ikke har anbragt saadan et Par oppe
foran Rigsdagsbygningen! -

Nu bøjede Vognen ned ad en Tværvej ind mellem
Træerne. Her var friskt og svalt og ingen
Porcellænsfigurer. - Endnu da!

Paa Bænkene derinde sad Ammer og Barnepiger i
spraglede Nationaldragter: korte sorte Kjoler med brede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free