- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
72

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

72 Knagsted

trakteret Foreningen med et helt Dusin Patent-Sakse for
at kunne have faaet Lov til at tage med.

- -

De kørte rundt ad en Mængde krydsende, grusbelagte
Stier og brede, asfalterede Veje. Og stadig vekslede
Omgivelserne. Snart var det, som befandt man sig
i en ensom, vanrøgtet Skov, hvor Træerne groede, som
de havde Lyst til, og hvor Grenene daskede den
vemodige Kusk om Ørene og var ved at rive
Voksdugshatten af ham. - Og snart rullede man hen ad store,
lyse Avenuer med Sporvogne og Omnibusser og
elektriske Standere. - Men hele Tiden var det
Thiergarten.

- Schloss Bellevue! meldte Kusken, da Vognen
passerede en stor, graa, toetages Bygning med
spidstopløbende, teglhængt Tag over tvende Rækker høje,
smalle Vinduer med Hundreder af smaa, skinnende
Ruder ...

I den øde, græsbevoksede Slotsgaard stod et Par
rustne Kanoner paa deres Granitfundamenter og gloede
dumttruende ud over Vejen.

- L’ancien régime! sagde Overlæreren; han kunde
nemlig Fransk.

- Ja, sagde Tolderen - den gamle lykkelige Tid!
Hvem der var sin egen Oldefader. Dengang var der da
noget, man kunde ha’ Respekt for.

- Mener Du det?

- Ja, det véd den sødeste Grød, jeg gør! Alt dette
her med Frihed og Fremskridt og elektriske Sporvogne
og styrbare Balloner gi’er jeg Døden og Djævelen! Man
bli’er saa træt af det. Nej: Portner paa et gammelt
Kongeslot før 1789 ... det var Idealet!

Clausen vendte sig om mod Vennen og saa’
indtrængende paa ham:

- Jeg vilde saa gerne tale rigtigt med Dig, Knag-
sted, sagde han - om alting ...

- Tal væk!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free