Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 87
smaa brune Øjne stikker og flammer. De disputerer.
Den lille, store Konge stamper i Marmorfliserne, saa
Pudderet staar ham som en Sky om Hovedet. Han
sparker rasende til en af sine Vindspillere, saa at den
hylende trimler ned ad Trinene. Han vil ha Ret!
Vil! Vil! Han tror paa intet uden sig selv. Det er
ham, der har opbygget Preussen. Han er Grundstenen,
hvorpaa det hele Rige hviler. Og han véd
det! Naar han løfter sin Drengehaand, bøjer hans hele
Hofstat sig mod Jorden. Og over de bøjede Hoveder
lyser hans blege, nervøse Smil haanligt, fuldt af Foragt
... og Medynk. - Han har hørt Voltaires Navn; og
han har læst Voltaires Bøger. Og en Dag har han
sagt til sig selv: Jeg vil se ham! Maaske er han
stærkere end jeg! - Og Voltaire kommer (han er jo
kun Digter). - Og de disputerer. Ordene fyger
imellem dem. Ingen af dem vil give sig over. - Men
Kongen sejrer; han føler med sig selv, at ogsaa her
er han den stærkeste. Og hvorfor? Fordi han tror paa
intet, intet! uden paa sig selv. - Digteren derimod,
Filosofen, tror paa sine „Idéer”, sine „Idealer”; han
vil vælte den gamle „Moral” og bygge en ny op, og
den skal blive den saliggørende! - Kongen lér, saa
det gjalder under Træernes Kroner: Moral! og Hans
Majestæt løfter Skødefrakken til Side og slaar sig paa
sin spidse Bag. - Saa skilles de, hadefulde, indædte,
forbitrede. Og Voltaire forlader Slottet og sværger paa,
at han aldrig vil vende tilbage. - Men Kongen
pønsker og pønsker. Han har i et svagt Øjeblik
nedværdiget sig til at tænke, at denne „filosofiske Digter”
maaske var hans Ligemand. Dette maa hævnes! -
Og han finder paa Raad. I en venskabelig Skrivelse
kalder han Digteren tilbage ... og naturligvis kommer
han, glemmende sine Eder (han er jo Digter).
- Da er det, at den lille, store Drenge-Konge har
ladet indrette til ham det Værelse, hvor alle en Digters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
