- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
88

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

88 Knagsted

Lyder, Fejl og Laster glor ud fra Vægge, Døre, Loft
og Møbler ... Og man hører endnu den Dag i Dag
Hans Majestæts Latter flænge Luften! - -

Og nu, lille Clausen, kan Du jo gerne sige, at al
denne lange Snak kommer ikke Sagen ved; og naturligvis
har Du Ret: hvad der er dødt, er dødt! Men
alligevel spør’ jeg Dig: hvem gaar nu og spiller
Herrer i disse Sale og i denne Have og paa disse
Terrasser? Du og jeg og Skræddermester Kümmel fra
Berlin og Margarinefabrikantinde Petersen fra Aarhus.
Og beglor og befamler og besnuser ... og altsammen
for 25 Pfennig! ... Værs’artig, meine edlen,
hochwohlgeborenen Herrschaften, nur fünfundzwanzig Pfennig
pro persona, und Trinckgeld nach Belieben!



- Gaar Du med herind? Jeg skal ind at friseres.

- Ja gerne.

- Skal der ikke ogsaa rodes lidt op i dine Lokker?

- Nej, jeg er nylig klippet. Men jeg vil gerne gaa
med ind. Det kan jo være morsomt at se, hvordan det
gaar til paa en tysk Frisørsalon.

- Ja, Du kan tro, det skal blive morsomt! ...
Men Du maa love mig en Ting, Clausen; og det er,
hvad der end sker, og hvad jeg end maatte foretage
mig, saa holder Du ren Mund. Ikke med en Mine
maa Du forraade den Bevægelse, Du rimeligvis vil
komme i.

Overlæreren saa noget reserveret ud:

- Hvad har Du da i Sinde? spurgte han.

- Jeg „har i Sinde”, Du kære! sagde Tolderen
med et næsten „djævelsk” Smil - bare at lade mig
vaske og strigle og salve og parfumere, som ingen er
blevet det siden Roms Forfaldstid!

- Det bliver skam interessant!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free