Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 95
- Og tror Du nu ogsaa, Knagsted. begyndte han
famlende - tror Du nu ogsaa, at det vil blive en
Skuffelse for mig at komme til Dresden og se Raphaels
Madonna?
- Ubetinget! sagde Guden - Men Du kan jo
la’ være med at gaa ind og se paa hende! ... Vi
kan blive her i Morgen over; saa gi’er jeg den
Middag hos Hiller, som jeg lovede Dig Side 9.
Overlæreren sad lidt og grundede:
- Nej, sagde han saa og nikkede fortrøstningsfuldt
hen for sig - nej, jeg vil dog prøve én
Gang til.
IV
Det var Søndag; og de kom kørende pr. Droske til
Anhalterbahnhof, løste Billetter, fik Kofferterne
indskrevet og fandt en tom Kupé.
Men i sidste Øjeblik blev den entret af en
Tredjemand. - Det var en tyk, glad Dreng paa mellem
tredive og fyrretyve Aar med lyst Haar og Skæg og
smaa, livlige blaa Øjne.
Clausen og Tolderen sad lige over for hinanden ved
det ene Vindue (den sidste indædt over Rejseselskabet).
Og den fremmede havde gjort sig det komfortabelt ved
det andet med sine Pakkenelliker og Haandbagage. -
Da han havde faaet skudret Fedtet til Rette i
Hynderne, gav han sig til at skæve nysgerrigt hen mod
de to Venner. Han havde aabenbart stor Lyst til at
indlede en Passiar; men turde ikke begynde, da han
ikke vidste, til hvad Nationalitet de hørte. Rimeligvis
var han ikke videre sprogkyndig.
Men saa var det, at Clausen pludselig spurgte:
- Hvad Tid er vi i Dresden, Knagsted?
Og øjeblikkelig lyste den fede Drengs Ansigt op i
et hjerteligt Smil:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
