- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
100

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

100 Knagsted

Knagsted nikkede med et lille ondskabsfuldt Halvblik
over mod Clausen:

- Ja, det er saamæn tilstrækkeligt!

- Ok Gu’ ja, vi løb dem sgu allesammen igennem
paa en lille halv Time! ... Der er ikke meget ved
dem. De har bare faaet saadan et Ry paa sig, fordi de
er gamle ... Men Madammen var jo med den Gang
... Har Deherrer været i Karlsbad før?

- Nej, vi har skam ikke.

- Saa kan De fandengaleme glæde Dem da! Der
er lige til at ta’ Præmie for Kedsomhed! Puh, ha! op
Klokken fem og i Kasmarokken Klokken ni; og ingen
Mad og ingen Sprut! ... Men det hjælper! - -
Hva’ fejler Deherrer, mig Forlov? Mit er Nyrerne; og
saa har ieg jo et Par Pund skært Kød formeget.

Knagsted nikkede over mod Clausen:

- Han dér fejer ingenting, sagde han - og jeg
lider af kronisk Selvbeherskelse.

- Ha-a ha, ha! hylede Jægermesteren op (havde
der været Børn til Stede, vilde de upaatvivlelig have
faaet vaade Bukser af Skræk), og saa’ med et næsten
forelsket Blik hen paa Tolderen. Og Humøret er
osse første Klasse!

- Humøret er storartet! sagde Knagsted - Jeg
kan næsten ikke falde i Søvn om Aftenen for Grin.

Jægermesteren stak sin store Næve ud mod ham

- De er af mine Folk! sagde han - Maa jeg
trykke Deres Haand! Hva’ Fanden skal man gaa rundt
og hænge med Næbet for? Det nytter jo ikke no’et!

- Ikke Spor!



Man var nu naaet over Grænsen og kørte ned gennem
Kongeriget Sachsen.

Paa begge Sider af Banelinien hævede sig ude i
Horisonten smaa kuplede Bjerge bevoksede med Skove.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free