- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
104

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

104 Knagsted

si’er jeg, ellers nytter det ikke. I maa sgu gerne laane
min Eng og øve Jer paa.

- Jeg tror nu, De har Uret, Hr. Jægermester, sagde
Clausen pludselig og vendte sig bort fra Vinduet om
mod ham - det er vist næppe den rette Maade at
opdrage Folket paa.

- „0pdrage” ...? Folket skal sgu ikke „opdrages”
til andet end til at lystre! Jeg er den bedste
Husbond mod de af mine Folk, der er no’et ved; men
lystre skal de sgu!

- Ja, naturligvis! nikkede Knagsted - Men min
Ven Clausen er saa gammeldags.

Gammeldags ...!

- Ja netop: gammeldags, kære Ven! Den Parole
med at „opdrage” var god nok Latin i Halvfjerdserne
i forrige Aarhundrede; men nu er de mere fremskredne
Aander, som for Eksempel Jægermesteren og jeg, langt
forbi den! Næ: Hundehul og Træhest, det er det, vi
savner!

- Naa-aa, næ-i ... sagde Jægermesteren lidt usikkert
- nu gaar De vist lidt for vidt, Hr. Partikulier
... Men Klø ...

- Klø er ogsaa godt! nikkede Tolderen En solid
Egekæp ...

- Det mener Du jo ikke, Knagsted! Hvorfor vil
Du saa sidde og sige saadan noget.

- Gu’ mener han det! sagde Jægermesteren.
- Ja, Gu’ mener jeg det! sagde Knagsted - Og
jeg har uddannet mig efter de bedste Mønstre. Man
skal bære sig ad ligesom „Magterne” bar sig ad overfor
Kina: „Vil I lystre, I Ka’le!” - „Nej, Konfutse,
om vi vil!” „Godt, saa skal vi sgu i Jesu Navn
lære Jer det!”



Man rullede frem gennem Elbdalen. Vinmarkerne
blev større og talrigere; og Bjærgene højere og mere
sammenhængende ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free