Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overdrivelse; og det husker man, naar ... Naamen
lad os nu se at komme videre!
- -
De stod ved Opgangen til de »Brühlske Terrasser».
Solen var gaaet ned, og den gulgrønne Himmel spejlede
sig i Elbflodens lerede Vand. - Sporvognene
ringlede uophørligt frem over den ældgamle Augustus
Brücke, hvis tændte Gaslygter næsten lyste hvidt i
den sommerklare Aften. - Ovre fra Neustadt bares
frem gennem Luften dybe, rungende Kirkeklokkers Lyd.
- Og langt borte i Horisonten, hinsides Tage og
Taarne, saa’ man de bølgende Konturer af fjerne
Bjærge ...
Knagsted skudrede sig. Han begyndte at føle sig
ilde til Mode ved al denne Fred og Skønhed ... al
denne »Morfin», som han kaldte det:
- Saa gaar vi vel op! sagde han.
Overlæreren fór sammen:
- Hva’ ... hva’ si’er Du?
- Jeg si’er, at vi skal vel ogsaa op paa
Terrassen?
- Ja ... ja naturligvis ... Undskyld!
- Aa jeg be’er!
Clausen slog bredt ud med begge Arme; og hans
Stemme skælvede af Begejstring, da han fortsatte:
- Jeg troede ikke, at der noget Steds kunde være
saa skønt, Knagsted! Er her ikke skønt, synes Du?
Vidunderlig skønt?
Men nu kunde Knagsted ikke dy sig længere; han
rejste sig med et Sæt op paa Tæerne, greb Overlæreren
i Frakkeopslaget og rakte sin Tunge ind i Ansigtet
paa ham:
- Sjæ-ælfu-ldt! sagde han med en Lyd, som om
han slubrede en eller anden flydende Livret i sig.
- Nejmen Knagsted dog ...
- Ja, hvad skal I altid fjolle saadan op for! »U-uh,
hvor det er yndigt!» »Æ-æh, hvor det er dejligt!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
