Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 121
„skred” langsomt, tæt omslyngende hinanden, hen mod
Bordet.
- Nu beer jeg Dem, Fru Heilbunth! mumlede Knagsted
uvilkaarlig. Og en tysk Dame hviskede til sin
Sidemand bare det ene Ord: Famos!
Men Parret skred (der kan ikke bruges anden
Betegnelse for dets Gangart) uanfægtet nærmere.
Hun var hyllet i et let, silkeagtigt Gevandt, graagult
og oversyet med mange skinnende Perler. Om Halsen
var slynget en hvid Fjerboa, der sammen med det stærkt
lokkede, „champagnegule” Haar indrammede et lille,
blegt Missekatteansigt med et Par store, smægtende blaa
Øjne. - Hun var sminket, kittet og pudret. Og paa
Hovedet bar hun de tre Fjerdedele af en Struds.
Han var iført en stramtsiddende hvid Flonelsdragt,
hvid Kasket og hvide Støvler. - Og dertil var han
velskabt og med et mandigt askeblondt Fuldskæg.
Hun klyngede sig til ham med en indtagende, babyagtig
Ømhed; thi hun var vel kun fyrretyve Aar, og han
næppe mere end tredive.
- Pollemand, min Ven, kvidrede hun med en døende
Fuglerøst - vi faar vist næppe Mad her ... Disse
Mennesker har jo taget alle Pladserne ...
Men hun er jo dansk! sagde Clausen overrasket.
- Hys-s, ja! hviskede Knagsted tilbage - Kender
Du dem ikke? Det er Sangerparret Leopold Svendsen
hjemme fra København. De er paa Bryllupsrejse ... Men
tal ikke for højt. Lad Dyrene udvikle sig i Frihed!
Parret havde faaet Plads ved Bordet. Og han sad
nu og gennemgranskede Spisekortet. Hans Pande var
rynket, og hans Bryn sammentrukne som sad han med
Partituret til „Den flyvende Hollænder” foran sig.
Hun lagde en lille, hvid Fløjelspote paa hans Skulder;
og idet hun saa’ ømt-slikvorent op mod ham, som en
Kanariefugl mod et Stykke Sukker, kvidrede hun frem:
- Pollemand, min Ven, har Du fundet os lidt for Tanden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
