Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
122 Knagsted
- Ja, sagde han og lagde med en sjælsstor Armbevægelse
Spisekortet fra sig - der er gefüllte Taube!
- Gefüllte Taube ... gentog hun drømmende -
Gefüllte Taube ... Men, min Ven (og hendes Barneøjne
duggedes af Taarer), gør vi ikke Uret i at spise
dette fromme Dyr?
- Der er ogsaa Fasan, min Ven, sagde Sangeren.
- Aa nej, Pollemand, aa nej, min Ven ... lad os
tage Duen ... nu er det lille Dyr jo engang slagtet.
Og de fik Duen. Og fortærede den. Han mandigt
og resolut. Hun sværmerisk-hengivent, som aad hun
Englekød.
- Jeg tørster, Pollemand, min Ven ...
Der blev bragt en Flaske Mosel. Parret „greb” Glassene:
- Marie Antoinette ...! sagde han.
- Pollemand ...
- Tak for din Kærlighed! Marie Antoinette!
- Og Tak for din Stemme, Pollemand!
Glassene tømtes, og hun „skuede” betaget og med
Strudsen paa Skakke ud over Landskabet:
- Aldrig vil jeg glemme denne H-Rhintur, Pollemand.
- Det er Elben, vi sejler paa, Marie Antoinette ...
- Er det Elben ...? Oh, lad det være H-Rhinen,
Pollemand ... Jeg vilde saa gerne, at det skulde
være H-Rhinen ...
Saaledes samtalede de med hinanden, fint og fjollet,
indtil den „Gefüllte" var fortæret. Saa „skred” de atter
armindslynget ned i Kahytten.
De havde vakt en ubodelig Opmærksomhed!
- -
- Det var da et Par besynderlige Mennesker!
udbrød Overlæreren, da de var forsvundne.
- Mennesker, lille Clausen? Næ, det var sgu
Kunstnere, min Dreng! sagde Tolderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
