Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 147
Og i en Krans Horisonten rundt laa høje skovklædte
Bjærge.
- Bitte, Herschaaft, einsteigen ...
Det var Hotelkarlen, der allerede havde klareret
Kofferterne og faaet dem anbragt paa Vognen.
- Kan Du se, det gik, lille Clausen!
- Ja-a ... smilede Overlæreren glad beroliget.
Der var ikke andre rejsende i Vognen. Og dens røde
Fløjelssæder saa’ temmelig luvslidte ud og lugtede
muggent.
- Bare det nu ikke er altfor lurvet et Hotel igen,
Clausen .
- Naa-aa, det er jo kun for en Nat.
- Javel! men man kan faa mange Lus i faa Timer,
min rare!
- Lus!?
- Ja; denne hersens Voiture ser ud baade til
Allehaande og Nellikepeber, som min Moder sagde ...
Naa, nu kommer vi nok ind i Byen!
Vognen rullede fra den makadamiserede Stationsvej
ind paa en brolagt Gade med høje fire-femetages Huse.
- Keiser Franz Josef-Strasse, læste Overlæreren paa
et Hjørne.
Lidt efter drejede Køretøjet igen og æltede nu af
Sted ad en stejl og opkørt Vej, hvor Terrænet til begge
Sider laa hen i det vildeste Kaos af oprevet Jord og
Sten og Ler med dybe, vandfyldte Huller imellem.
Vognen svingede og rokkede i de bundløse Hjulspor.
Hjulene knagede; og Ruderne klirrede. Og Kusken
og Karlen oppe paa Bukken stak Hovederne sammen
og saa’ lumske ud.
- Det skulde da vel aldrig være et Par
Fichtelgebirgerøvere, der har faaet fat i os! sagde Tolderen.
- Aanej, hæ! saa galt er det vel ikke. Men det er
vist et tredje-fjerde Klasses Hotel, de kører os hen paa.
Sikke Heste; de kan næppe trække.
Knagsted kiggede ud paa Dyrene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
