- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
158

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

158 IWagsted

udenfor Pupp. Og nu sad de alle tre inde i Verandaen og
drak Morgenkaffe!

- Fräulein Ida! kaldte Tolderen.

- Hier! sagde Ida og kom springende, smilende
over hele sit kønne lille Ansigt.

- Butter, bitte! Zweimal Butter, Fräulein! ... Du
vil vel ogsaa ha’ Smør, Clausen?

Ja-a! nikkede Clausen - dette hér er jo no’et
tørt i Længden.

Jægermesteren saa’ forarget fra den ene til den
anden:

I er Fandengaleme et Par nette Kalkuner, sagde
han saa - at sende paa Baderejse! Læge gaar I ikke
til; og Smør æder I osse!

- De er misundelig, Jægermester.

- Ja, Gu’ er jeg saa, ha, ha! Her sidder jeg og
slaas med mine Humplinger, mens I fraadser!

Ida stillede to glinsende Ruller Smør lige for Næsen
af Jægermesteren:

Væk! sagde han og daskede hende over Fing-
rene Væk mæ’ ’et, Jomfru! Jeg kan ikke taale at
se Smør for mine Øjne! ... Og saa har I osse
forstaaet at kapre den kønneste Pi’e! vedblev han og
kastede et Par forlibte Øjne efter Kellnerinden - Ja, I
er Fandengaleme et Par rare Hingsteplage at sende ud
paa egen Haand!

Der var et stadigt Rykind i Kaféen. Klokken var
8½; Kurtiden var til Ende. Kellnerinderne fløj fra Bord
til Bord og modtog Ordrer. Ved mange af Bordene
sagde man bare: Wie gewöhnlich, Fräulein! saa vidste
Pigerne straks Besked og bragte det ønskede. De allerfleste
Gæster var gnavne og utilgængelige til at begynde
med; men straks Kaffen dampede dem under
Næsen, blidnedes de op.

- Det er nu storartet, sagde Jægermester Krüger -
for det første Aar, jeg var her, maatte vi ikke røre
Kaffe; det var ligefrem Gift! Men saa kom der nok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free