- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
165

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 165

Og Freden i Villa Tennyson var i Sandhed ogsaa
forbi. Ikke at Madame Sonja skreg op og larmede.
Havde hun endda gjort det, saa kunde Knagsted med
nogen Grund være skredet ind og have nedlagt en
maaske virksom Protest. Nej, hun var bare saa
overnaturlig fed. Blot hun flyttede et Ben i Sengen inde
ved Siden af, knagede og jamrede Madrasser og Træværk,
som blev der spillet Tennis med en Tønde Hvede.
Saa tung var hun, at var Sengebunden bristet, vilde
hun ved Plumpet være gaaet igennem Gulvet og ned
i Stueetagen og kanske i Kælderen med. Og saa besat
med overflødigt Kød var hun, at hun ikke formaaede at
støtte paa Benene, langt mindre at gaa. Havde man
slagtet, parteret og udbudt hende, vilde hun lettelig
have kunnet yde Søndagskød nok til en større Landsby.
- Hun laa stedse til Sengs, spiste og drak, spillede
Bezique og brugte Karlsbaderkur m. m. Men hvad
der var det værste af det hele, var, at hun ogsaa fik
Massage. Og det akkurat i den Time mellem Frokost
og Middag, som Knagsted plejede at tilbringe paa sin
Sofa med sin Pibe. En Dag og to Dage holdt han
Klaskene ud. Men den tredje Dag flygtede han. Han
fik Kvalme! Saa snart han hørte Massøsens Stemme
ude paa Gangen, flygtede han over til Clausen, hvis
Værelse laa lige overfor, modsat Gerningsstedet.

- Det er nu ogsaa kedeligt, Knagsted, at der altid
skal komme saadan et eller andet i Vejen, dér hvor
Du bor. Men jeg sa’e jo til Dig, kære Ven, at Du vist
meget hellere skulde ta’ Værelset hér. Jeg er ikke saa
sensibel for Lyde.

Tolderen lo bittert:

- Hæ! sagde han - hæ! saa ha’de Wobokoiskyen
bare ganske simpelt valgt Værelset her ved Siden af til
sit Klaskenheim!

- Tror Du virkelig?

- Ok, ja! Jeg kender De evige Guder! ... Hør,
man kan ligefrem høre det helt her over!

Gustav Wied. II 28

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free