Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
166 Knagsted
Overlæreren lyttede:
- Ja, ved Gud!
- Aa, hér er det ingenting! Men prøv at gaa lidt
over i mit Værelse!
- Synes Du, jeg skulde?
- Naturligvis; saadan noget oplever man kun én
Gang.
Clausen listede over Gangen og kom et Par Minutter
efter tilbage, ganske bleg.
- Naa, hvad synes Du saa?
- Ja, det var dog voldsomt!
- Ja, ikke sandt? Man bliver ligefrem søsyg. Det
lyder, som om der blev klasket en tre-fire store, vaade
Sælhunde imod hinanden.
- Justitsraad Stabelsteen! ... Forhenværende
Toldkontrollør Knagsted! Overlærer Clausen!
- 0gsaa „forhenværende”!
- 0gsaa forhenværende, jaha!
Det var Jægermester Krüger, som præsenterede
Deherrer for hinanden en tidlig Morgen ude i
Etablissementets „Freundschaftssaals” Have.
Solen skinnede ned gennem Kastaniernes Løv.
Roserne duftede. Fuglene sang. Og Publikum pludrede.
En halv Snes „Krageunger” (med dette Fællesnavn
havde Knagsted døbt alle de smaa, sortkjolede og
hvidforklædede Opvartningspiger) ... stod midt i Solskinnet
og spejdede efter Gæsterne, der i skarevis korn dragende
op gennem Haven. Hver „Unge” havde sine bestemte
Kunder at passe, og naar hun opdagede dem i
Mængden, smilede hun over hele Ansigtet og nikkede:
’Morgen, Hersehaft! og fløj at Sted for at betjene
dem.
- Her er dejligt! nikkede Justitsraad Stabelsteen og
foldede vel til Mode de smaa Hænder over det Elfenbens
Stokkehaandtag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
