- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
167

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 167

- Dej igt! repeterede Overlærer Clausen. - -

Justitsraaden var en bitteliden, stiv Mand med det
skæreste snehvide Haar og Bakkenbarter; og begge
Dele voksede saa tæt og frodigt, at det saa’ ud, som
om det var Vatplader, der var limet paa ham. - Han
var særdeles mild og venlig af Ansigt og dertil
overmaade høflig og beskeden af Optræden. Men meget
lille og mager. Omtrent som en Skoledreng i Lømmelalderen.
Hans Hoved sad indeklemt mellem et Par høje
„Fadermordere”; og naar han skulde dreje det, maatte
han dreje hele Personen. - Men sød var han i sin
Lidenhed. Man fik Lyst til at tage ham paa Skødet og
fodre ham med „Bismarcksklumper”.

Han var 67 Aar og havde været Apoteker i Nakskov.
Nu levede han samme Steds af sine Rentepenge. -
Hans Kone var afleden for en tre-fire Aar siden. Hvad
efter Sigende havde livet ham betydeligt op. -

- Ja, her er dejligt! sagde Overlæreren igen.

- Storartet! bekræftede Jægermesteren og vinkede
af sin private Krageunge, der hele Tiden havde
sværmet om i Nærheden af Bordet. - Ja, de to Herrer
„Forhenværende” har naturligvis ikke kunnet dy sig
længere end til Pupp?

- Nej, sagde Knagsted - Og herefter tænker vi
paa at ta’ Morgenmaden i „Elefanten”, det er nærmere
endnu!

- Ja-ha, I er et Par nette Kurgæster! ... De kan
tænke Dem, Stabelsteen, de to Kavalerer har ikke
engang været til Læge!

- Ikke til Læge! sagde Justitsraaden og drejede
sig, stiv som en Vindepind, om paa Stolen.

- Nej! Og de spiser Smør!

- Smør! Men det strider dog mod de elementæreste
Kurregler!

- Ja! Hva’! Jeg haaber da osse, at de maa faa saa
mange Sten i Maven, at de maa betale Overvægt, naar
de skal hjem!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free