- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
168

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

168 Knagsted

- Hør, Jægermester? spurgte Knagsted uanfægtet,
men med et lille, lunt Smil i Øjet, - Saa’ De den
dejlige fede Kapun, der laa henne paa Buffeten i
„Goldenes Schild” i Onsdags?

Clausen smilede stille.

- Om jeg saa’ den! sagde Jægermesteren - Mine
Tænder løb Fandengaleme helt ned ad Vesten paa
mig!

- Den fik Overlæreren og jeg hver en god Portion
af til Middag.

Jægermesteren blev purpurrød helt op under
Maskinklipningen:

- Det er Løgn! bruste han saa ud og slog en
Haand ned i Bordet, saa at Krageungen, der netop var
ved at anbringe Kaffetøjet, forfærdet nappede Bakken
til sig igen - Det er Løgn! Det kunde I ikke
nænne! Vel, Hr. Overlærer ... for min Skyld!

- Jo ... nikkede Clausen - vi spiste saamænd ...

- At Vorherre ikke slog Jer ihjel paa Stedet! At
han kan tillade saadan no’et! Og jeg, der havde
glædet mig til, at Værten skulde brænde inde med
den. Er det en Manér at stikke saadan et velsignet
Dyr i Næsen paa Folk, der er sat paa Vand og Brød!
... Og saa gaar I to Ædedolke mir niks hen og hjælper
det Svin med at faa den spist! ... Var der mange,
der fik a’ ’en? Var ’en god?

- Storartet! nikkede Tolderen og smaskede - Den
smæltede i Munden!

Jægermesteren sank tilintetgjort sammen:

- Hold op! stønnede han - Hold op! Jeg kan
ikke taale at høre om det! - - Saa rettede han sig
igen i sin fulde Højde - Men vent I bare, truede han
saa - til jeg er færdig med Kuren her, saa ska’ I se
Løjer! Jeg ta’er hjem over Hamborg, gør jeg. Og saa
kan I ta’ Gift paa, at jeg skal ta’ mig en Middag hos
Pforte, der skal spørges helt op paa den anden Side

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free