Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 179
drukne Kæmper draget igennem den; i alle Haver og
Anlæg og langs alle Veje laa væltede og sønderknækkede
Træer og Træer, der var revet op med Rode.
Blomster og Buske var mejet ned. Tage flænget i
Stykker. Dæmninger gennembrudt; og Brosten flaaet op af
Gaderne. - Og rundt om i alle Kroge laa knuste og
lemlæstede Fugle. - -
Men, som sagt, Himlen var blaa, og Solen blank!
Menneskene kom frem af deres Huse og undrede sig
og sagde et Par smaa Mein Gotter! og Mon dieu’er!
og God gracious’er! og pludrede saa videre om Klæder
og Penge; mens den resterende Fuglebeholdning
vippede rundt paa de tiloversblevne Grene og Kviste og
lovsang Herren. -
Kun i Villa Tennysons Nabohave sad Papegøjen,
det kloge Dyr og kiggede ud over ødelæggelsen og
skreg af sine Lungers fulde Styrke: Ach, Du lieber
Au ...!
Det var, som havde Guderne raset ud for lange Tider
... over Karlsbad da! thi Vejret holdt sig nu
skyfrit og solstraalende under hele Resten af Vennernes
Kurophold. -
Fyrretyve Tusinde Gæster drak nu af Livets Vand.
Og det var en Fornøjelse at se, hvilken udmærket
Virkning det havde paa dem. Det var især de leversyge,
man kunde tage Varsel af; deres gulbrune, triste
Ansigter blev lysere og gladere Dag for Dag. - Men
ogsaa Knagsteds vrante Mave var i stadig fremadskridende
Bedring. Den blev punktligere og venligere for hvert
Glas, han drak. Og som det gik ham, gik det utallige
andre. Det var ham ligefrem en Fryd at lægge Mærke
til de fornøjede Miner, med hvilke hans Lidelsesfæller
gik til og fra „Centralen” bag Pupp. Han mødte paa
sin Vej did ind og ud hver Morgen de samme Individer.
Og han saa’, hvorledes Smilet om deres Læber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>