- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
198

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

198 Knagsted

- Hæ, hæ, ja! ... Men nu har han vel slaaet en
tyk Streg over Fortiden.

- Tror De. Man plejer ellers først at servere den et
Par Gange i skarp Sauce og et Par Lispund Skældsord
til gamle Venner, før min kister den ned.

- Ja-a, naar Vædderen bli’er nikket, bli’er han Degn!
Naa, men Familien er paa en Maade glad over
det, for vi er religiøse alle sammen. Religion maa
man sgu ha’!

- Forstaar sig! - -

De gik ud af „Posthof-Promenade”. Vandet I Tepl
var atter sunket til sin sædvanlige Sommerhøjde. Det
slubrede dovent og langsomt henover Bundens Sten.
- Men rundt omkring op ad Bjergskraaningerne laa
knækkede Fyrre, Graner og Birke kastet rundt mellem
hverandre af Hvirvelstormens vældige Næver ...

- Ha, ha! lo Jægermesteren pludselig op. - Kan
De se det lille Mandfolk, der kravler af Sted der ovre
mellem Træerne?

- Ja, sagde Knagsted og kiggede - det er jo den
gamle Justitsraad; jeg kan kende ham paa „Sneen”.

- H-ja! ... Véd De, at han er smidt ud af sit
Logi i Villa Moltke?

- Nej!? Hvorfor dog?

- Ok, kære, kære, kære, det er jo disse fortvivlede
Edderkopper! ... Han var jo saa fine Venner med
sin Værtinde; for skikkelig er han jo. Men saa i
Torsdags var han listet ind i hendes Spisekammer og
ha’de anbragt toogtyve af Karlsbads fedeste Korsedderkopper
derinde. Men sikken et Postyr, der blev, da
Fruentimmerne kom til! Pigerne hvinede, og Fruen
skældte. Men saa kommer Stabelstenen jo farende og
vilde frelse sine Dyr. Han havde sat dem der i den
bedste Hensigt! si’er han, Fruen skulde bare ganske
rolig vænne sig til at ha’ dem om sig, saa vilde hun
takke ham ... Og De véd, hvad han kan si’e! Men
saa smed hun ham ud! Han maatte flytte li’e paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free