Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 211
Himlen være lovet, at jeg fik ham til at sige
Satanraspeme! .,. Nu er Pigen ham sikker!
- Jamen saa’ D u, spurgte Clausen, bleg endnu af
den overstandne Skræk - saa’ Du, at vi var lige ved
at køre ind i hinanden?
- Blæse med det! sagde Tolderen og slog ud
med Haanden - Vi gjorde det jo ikke!
- Næi ...
- -
- De tog ind paa Weisses Ross - „ausgezeichnet
durch den Besuch hoher Herrschaften” -
og spiste Foreller og drak Hochheimer paa Terrassen
over Bymuren, hvorfra de havde Udsigt til en Eng,
hvor der høstedes Hø, og til en liden Birkeplantage,
der strakte sig lunt og hyggeligt langs begge Sider af
Floden. -
Der var paa dette Beværtningssted en Opvartningsjomfru,
lille, buttet og gyldenhaaret, som, fra første
Øjeblik hun saa’ ham, syntes at have fattet en dyb og
rørende Kærlighed til Overlærer Clausen. Standhaftigt
og vedholdende sendte hun ham de varmeste Blikke.
Og naar hun serverede for ham, dvælede hun længe
og inderligt ved hans Side. Hun lignede en Moder,
der gav sit Barn Føde. Det var, som følte hun den
dybeste Trang til helst at tage ham paa Skødet og
made ham.
Men Clausen blev rødere og rødere for hver Ret.
- Du har Kvindetække, lille Overlærer, sagde
Tolderen - Mig er der ingen, der kerer sig om.
- Aah, det gale Fruentimmer!
- Sig ikke det! Hun er jo virkelig sød; og jeg
misunder Dig.
- Ja, hun er jo meget net, men ...
- Der ser Du! ... Skal jeg forsvinde?
- Vrøvl!
Jomfruen blev ømmere og ømmere. Og da Knagsted
ved Kaffen spurgte, om hun ikke havde nogle Kager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
