Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 213
Lemmer ... Gennem Birketræernes fine, sitrende Løv faldt
Solens Straaler ned over deres hvide Legemer ...
Høet duftede, og Fuglene sang - Alt aandede Uskyld
og Fred. Det var, for at tale med Digteren, som en
Aften i Tidens Morgen. -
Men da de to Venner passerede de skærmende
Hyldebuske, smuttede et Par unge, lysklædte
Borgerdøtre rødmende ud derfra og forsvandt
i Løb ind ad Byen til.
- Næ-e, har Du kendt Mage! sagde Overlæreren.
- Ja-e, jeg har saamænd! sagde Tolderen.
Fire Dage efter Turen til Elbogen steg Knagsted og
Clausen i Toget paa Buschterhader Banegaard og forlod
Karlsbads lune Bonbonæske for at drage hjem til det
høje Nord.
Tolderens Mave var bleven bedre, meget bedre;
det kunde han ikke nægte. Men nu havde han jo faaet
dette Ben at trækkes med. Det var rimeligvis Gigt
eller Ischias, der stak i det; og det voldte ham til
Tider betydelige Smerter og virkede generende paa hans
bekendte Livsglæde. - Han havde af og til tumlet
med den Tanke at gaa ind og lægge sig i Sengen hos
sin Nabo, Hendes Naade, Wolakoisky; dels fordi hun
rimeligvis udviklede en saa kraftig og heldbringende
Varme, at Benet vilde befinde sig vel derved - og
dels fordi Massøsen derinde, udmattet af Grevindens
Fedt, der vistnok var noget besværligt at naa til Bunds
i, ligefrem vilde føle det som en Velsignelse at kunne
bruge ham til at holde Frikvarter paa. Men denne paa
én Gang baade praktiske og humane Tanke var dog
ikke bleven til Handling:
- Thi ser Du, lille Clausen, det er jo faldet mig
ind, at den Gang min Mave begyndte at komme sig,
gav Guderne mig et daarligt Ben. Og hvis jeg nu gaar
Gustav Wied. II 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
