Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
218 Knagsted
vendte sig fra Vinduet og fulgte sit Ophav, som kunde
hun ingen Sinde mere blive glad her paa Jorden ...
Tolderen stod et Øjeblik og’ saa efter hende. Saa
fór han pludselig ind i Butikken og købte Æsken og
fór ud igen ... Da han naaede Familien, snappede
han uden at sige et Ord den unge Piges Haand, stak
Syæsken ind i den, klemte hendes Fingre godt sammen,
gjorde omkring og gik tilbage til Butikken. Men
i Døren kunde han ikke lade være at vende sig, og
saa’ da Mand, Kone og Datter staa, som han havde
forladt dem, midt paa Gaden, maabende, himmelfaldne,
idiotiske af Glæde og Forundring, omtrent som
troede de at have haft Besøg af selveste den algode
Gudfader ...
Men inde i Butikken købte Knagsted sig endnu en
Æske akkurat Mage til den første; thi naar den øvede
en saadan Magt over de indfødte Sjæle, saa maatte
Gamle-Stine derhjemme i det fjerne Danmark da mindst
fare oven ud af Boserup Skov af Henrykkelse ved at
faa et sligt Bæst præsenteret.
- -
Bag Hovedkilden Sprudel ligger Karlsbads katolske
Kirke. Man naar op til den ad en Hoben slidte
Stentrapper; og dens Døre staar altid gæstfrit aabne. -
Inde i Kirken brænder ved Hovedalteret den evige
Lampe; og naar Solen skinner, falder Dagslyset ned
gennem de farvede Ruder og fylder Rummet med et
sært, betagende og mystisk Skær.
Og er der saa tilmed Gudstjeneste, og Orgelet spiller,
og Røgelsen dufter, medens de smaa, hvidklædte
Kordrenge vimser rundt og bukkenejer, og Præsten i
sin gyldne Messekaabe knæler foran Højalteret ... da
lulles man lidt efter lidt ind i saa blid og blød en
Stemning, at man uvilkaarlig lukker Øjnene og ønsker,
at dette skønne Gøglespil maa vare ved, uden
Stands og uden Afbrydelser, i Evigheders Evighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
