- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
221

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 221

- Var det saa rædsomt?

- Om det var ... ha, ha! Og saa rendte De
Deres Vej og lod os andre to sidde med Svien!

- Det gjorde jeg, ja; og det ha’de I godt af! ...
Men sig mig engang, Jægermester, tør De fortælle os,
hvad De tænkte?

- Tænkte? Hvornaar?

- Ved samme Lejlighed; De sad jo og slugte den
lille Dame Hansen med Øjnene, som om hun var en
Kotelet med Trøfler.

Jægermesteren rødmede:

- Hva’ jeg tænkte ...?

- Ja. Nu har De jo skældt mig ud for det, jeg
sa’e ... lad os nu engang sætte Deres Tanker
lidt under Debat.

- Tanker er toldfri!

- Det si’er man, ja ... Men jeg er Toldkontrollør!

- Forhenværende, hæ!

- Naa-aa, jeg fungerer undertiden endnu ... Naa!
Ud med Sproget!

- Er De gal, ha, ha! Tror De, jeg vil sidde her
og ...

- Skal jeg maaske!

- Næ, Gu’ skal De ikke nej! Man har da Lov til
at tænke, hva’ man vil. Vil De maaske bilde mig
ind, at De ikke fornemmer no’et, naar De sidder li’e
op og ned ad en sød, lille Kone, der snakker frisk ud
om sit Sovekammer og sin Seng og ... og alt det?
Og da særlig jeg, der har været saa længe borte fra
min! Det gør saagu da alle Mandfolk. Hæ, De skulde
bare høre, hvordan vi snakker ud, naar vi kommer til
L’hombre hos hverandre om Vinteren! Men det er jo
da en hel anden Sag, naar man er alene sammen.
Men at si’e, hva’ De sa’e, naar der er en Dame til
Stede, det gør man ikke ... ja, undskyld: naar man
vil regnes for et dannet Menneske da!

Knagsted smilede paa ny:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free