- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
28

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

28 Slægten

- Nu er de gaaet til Ro derovre! sagde hun og
trak Vinduet til igen.

Den døvstumme blinkede snedigt med sine smaa,
onde Pindsvineøjne og viste i et bredt Grin alle sine
Tænder.

Paa Baronessens Ansigt trak det ogsaa op til et
Smil. Men saa besindede hun sig og sagde haardt:

- Lad være med det Fjæs, Stasia! Du ligner Maren
Forlis!

Og saa gjorde hun hastigt omkring og gik ind i en
Slags Alkove, hvis Sengested fuldstændig skjultes af
et storblomstret Sjirtingsforhæng.

Derinde stod to Senge: en stor, solid Dobbeltseng
af mørkt Mahognitræ; heri sov den gamle Frue ...
og en lille, bitte Jærnseng til Stasia.

Lidt efter listede ogsaa den døvsturnme sig ind bag
Forhænget. Hun svømmede forsigtigt af Sted i en uhyre
Natkjole, der havde tilhørt hendes Herskab. Og paa
Brystet skinnede den højrøde, gloende Silkesløjfe.

- Pjattehovede! mumlede Baronessen nede mellem
Dynerne - hun bilder sig nok ind, at hun ogsaa
skal i Brudeseng!

Saa blæste hun Lyset ud, og i Skæret af den osende
Tane saa’ man to Fingre komme frem og klemme den
sidste Rest af Ild til Døde.

Og snart slumrede trindt om paa Slottet alt levende
undtagen Rotterne.



Slottet Næsset, d. 4. Juli ...

Kære lille Moder!

Jeg lovede jo rigtignok at skrive, straks jeg var
kommen hertil, for at fortælle Dig, hvordan Rejsen var
gaaet; men vi har haft saa travlt med at ordne Skolen
og det hele; og saa vilde jeg ogsaa vente et Par Dage
for at fortælle Dig, hvorledes jeg synes om det her.
Karen var slet ikke søsyg paa Turen, men naturligvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 27 15:40:49 2008 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/3/0028.html

Valid HTML 4.0!