Print (PDF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 61
- Er her ingen hjemme! raabte Hendes gamle
Naade for anden Gang, saa at Stasia, der havde siddet
lille og sammenkrøben ved hendes Side og blundet,
forvildet slog ejnene op.
Præstens Kusk, Søren, kom galloperende ovre fra
Stalden paa klaprende Træsko.
- Forstyrrer jeg ham kanske i Middagssiestaen?
spurgte Baronessen skarpt.
- Hva’? sagde Søren.
- Sover han?
- Næi ...
- Er Herskabet hjemme?
– Jo-o, det tror jeg da.
- Da lader det dog næsten ikke til det!
Den gamle Frues Raadsherrehoved dirrede.
Oven paa Krøllerne havde hun en omfangsrig sort
Straahat med mange Baand og Plumager.
- Hvor er cia de Mennesker henne?
Hun blev altid greben af stor Vrede, naar der ikke
øjeblikkelig mødte nogen frem for at tage imod hende.
Men nu blev Døren til Forstuen hurtig aabnet, og
Pastorinden og Clara viste sig under Slyngroserne.
- Velkommen, velkommen, Dere3 Naade! sagde de
med smilende og glad overraskede Ansigter.
- Naa, endelig har man da den Ære! sagde Baro-
nessen.
- Ja undskyld, kære Baronesse, men Clara og jeg
var nede i Haven!
Hendes Naade kastede Linerne til Søren og steg ud
af Vognen, efterfulgt af den døvstumme, der vistnok
med Overlæg traadte i sin Frues Kjole, saa den skreg
i Syningen. Stasia havde en af sine onde Dage, det
saa man paa hendes skulende Blik.
- Klods! skældte den gamle - s e kan hun dal
- Skal der spændes fra? spurgte Søren.
- Ja, hvis man faar en Kop Kaffe.
- Naturligvis! smilede Pastorinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
