Print (PDF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun tager sig mange Gange saa morsomt voksent af
mig; men hun er jo ogsaa mere vant til at omgaas
disse fine, adelige Mennesker end jeg. Du skrev, at
Du synes, at jeg skulde sige til Hendes Naade, at jeg
mente, at det var forkert, saaledes som hun undertiden
behandler Karen; men det er slet ikke saa nemt for
mig; dog har jeg bestemt en Gang, naar vi er ene, at
føre Samtalen hen derpaa. Som nu i Gaar, da Karen
igen havde kastet et nyt Kammerdugslommetørklæde
bort, saa syede Baronessen et Haandklæde fast paa
Ryggen af hende, og det maatte hun saa gaa rundt
med hele Dagen til Straf. Og hendes Naade havde
oven i Købet sagt, at alle skulde gøre Nar af hende,
baade Baronen og Tjeneren og Pigerne; og til sidst
gemte hun sig, den lille Stakkel, nede hos mig paa
mit Værelse og sad og græd og var ganske rasende og
vild somme Tider og sagde, at hun hadede sin Mama
og vilde ønske, at Hejmdal engang vilde løbe løbsk
med hende, saa at Vognen kunde vælte, og hun kunde
slaa sig ihjel. Jeg forsøgte jo at trøste hende og viste
hende Billederne i min store Naturhistorie og fortalte
om dem, hvad hun jo ellers holder saa meget af; men
det nyttede ikke. Og til sidst græd vi begge to; det
var jo nydeligt, kan Du tro, men jeg <spärr>kunde</spärr> ikke
lade være, jeg blev saa ked af det alt sammen og
næsten helt bange for at være her; og jeg syntes, at
jeg slet ikke var min Plads voksen, og at vi vist
havde gjort fejl i at modtage den, og at det vilde ende
med en forfærdelig Ulykke. Men saa kom lidt efter
Kammerjomfru Petersen, som Karen kalder hende, og
hentede os op til Hendes Naade, der sprættede
Haandklædet af og spurgte, om vi vilde gaa en Tur med
hende ud i Skoven. Og saa var hun saa god og rar;
og vi sad nede paa den høje Skrænt ved Fjorden og
spiste kandiserede Frugter, og hun kælede hele Tiden
for Karen og kaldte hende sin eneste, bedste lille Baby.
Og mig klappede hun ogsaa paa Kinden og sagde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
