- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
39

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Ole Stød

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ole Stød 39

Jeg saa’ mig om.
- Jo, sagde jeg.
Den brede Ægteseng med de stribede Shirtingsgar-
diner stod oppe i Hjørnet. Og Væven op ad Lang-
væggen. Og det umalede Bord med Skuresandet i Orm-
hullerne, og Trommelovnen og Dragkisten med de
blaamalede Kopper og den tykmavede Krovært, hvis
Hoved var til at tage af, og hvis Krop var en Tobaks-
daase. Om det saa var »Maans", som Ole kaldte den,
saa laa den og snurrede paa Stolen i Krogen.
Her har vi Menasjeriet! sagde Ole og gik oni mellem
Sengen og Væggen.
Og deromme laa Tvillingerne ret ud paa Ryggen i
en gammel Kurvevugge og sov. Næserne stak lige i
Vejret. Og nogle smaa krumme Fingre laa oven paa
Dynen. Og saa svedte de, saa de skinnede.
- Det er to søde Børn, sagde jeg. - Er det
Drenge?
- Jo-o, det er det! forsikrede Ole. - Vil Johan-
nes ka’ske sæl se etter?
- Næ, næ, sagde jeg - næ Tak!
- Ja, for hva’ d e n Ting angaar, saa er Jæger-
mesteren sgu ingen Fusker. - - Men væsgo’ og sit
dov ner! sagde han saa og strøg Maans væk af Stolen.
– Ja-a Tak, sagde jeg - men jeg vil heller sidde
udenfor. Jeg venter min Bro’er. Vi skal over og se paa
Rasmus Hendriks den brune.
- Ja, nu vil han jo sælge igen! sagde Ole bekymret.
- Det er ossensaa besynderlit, for no’en har det nu
immer saadan, og andre har det paa en hel anden
Maade!
Da vi kom ud i Gaarden, tog Ole igen fat paa sit
Arbejde. Og jeg satte mig hen paa Bænken.
- Hvor kommer det sig, Ole, begyndte jeg - at’
Du hugger Milesten i Dag? det plejer jo ellers at være
din Søndagsfornøjelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 27 15:42:29 2008 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/7/0039.html

Valid HTML 4.0!