- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
41

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Ole Stød

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ole Stød 41

vedblev Ole og slog vredt ud med den ene Haand.
- Hva’ Pa’en i Helvede vil Du der ovre i Vesten,
Rasmus? sa’e jeg - over de vildene Vaaver, sa’e jeg
- - som hverken Du eller Vorherre kender fra Dybet
a’! sa’e jeg. - - Men han ble’ jo immer ve’ sit, a’
det var Børnenes Skyldihed a’ strække en hjælpenes
Haand i Nøddens Timer. Det mener nunde j e g, Ras-
mus, sa’e jeg. For vos gamle ka’ jo dog kun falde
dem til Besvær og Pine, sa’e jeg. Og di kari godt og
vel ha’ d e r e s Tus med a’ styre dem sæl, sa’e jeg,
og hva’ deres er! - - Saa gik han jo og tyggede
over d e t en Stund, men skidt var #et, og skidt ble’ #et.
Anne hun drak jo som en k~jle, gjorde hun, og rum-
mersterte, saa det var en Skam og se paa. Og ud ku’
han junde faa hinne, for han var altfor mild og venli’
i sit Sindelav. Han gik jo immer og spekeleite over
Børnenes Brev og læste det og læste (let. Men der stod
nok alli’evel det samme, gjorde der. - - Han ble’
saa indskrumpen, ble’ han, og huulkejet, og Næsen
krummede sig, det var en Ynk og Smærte med det
altsammen. Og han saa’ til Tidder helt vildsom ud a’
øjnene. - - Men jg tænkte jo som saa, a’ alting
ska’ ha’ sin T i d, og han gik jo ossensaa stadi’ her
og syslede ve’ Børnene - - - aa, Gu’ ja, ja, ja!
sukkede Ole pludselig og lod sine Fingre glide op og
ned ad Milestenen, der stod foran ham.
- Naa? spurgte jeg - hvad blev det saa til?
- Hva’ det ble’ til? gentog han langsomt. - Ja.
det ble’ sgu til, a’ di en skønne Dav maatte hale Ras-
mus op a’ Brønden.
- Uh ha, sagde jeg. - Var han sprunget derned
selv?
- Det var han nok, ja.
- Men hvorfor dog?
- 1-Ivorfor? sagde Ole og saa’ forundret paa mig.
- Hvorfor? - - Ja det formodede jeg, a’ enhver
ku’ vide!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 27 15:42:29 2008 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/7/0041.html

Valid HTML 4.0!