Print (PDF) - On this page / på denna sida - I Familiehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 I Pamiliehuset
- Jo–o, jeg synes da, det er lisom lidt lindere
med Hosten.
- Og Gigten? spurgte jeg.
- Ja-a, h u n ka’ jo vaarre fæl til Tidder. - -
Men nu har jeg faaet di Katteskind.
- Naa, har Du det. - - Har Doktoren været her
for nylig?
- Næ–i, di bru’er jo Hestene, sagde Kesten i sin
slæbende Tone, - saa før etter Høsten kommer han
vel ikke.
Og Sangen lød der inde bag Væggen:
Men di, som af Dug budne var
og hen igjen i Tryghed gaar
og jordisk Sind anta-ger,
paa dennem bli’er du Herre vre’
og siger: di min Nad-ve-re
ska’ ingenlun-de sma-ge,
som Verdens Lyst beha-ge.
- De synger nok? sagde jeg.
- Ja-a, sagde Kesten og hostede, mens Slimen
skreg i hendes Bryst.
Og de sang højere, Manden, Konen og Børnene.
Og de sang falsk.
Men Herrens faste Grundvold staar;
som den Gu’s Aands Besegling har,
a’ Herren keii-der sine.
Gris Aand med vor Aand Vidne bær,
at vi Go’s kjære Bø-ren er,
naar vi ham lydig blive,
saa han os sæl faar drive.
– Skal jeg ikke gaa ind og bede dem holde op?
spurgte jeg.
- Næi, det er da elle’s skjønt nok a’ høre paa,
sagde hun. - - Hva’ har Johannes med til mig i
Dav? spurgte hun saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
