Print (PDF) - On this page / på denna sida - I Familiehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Familiehuset 49
Hun sad og rokkede stille med Hovedet. Og Fing-
rene nede i hendes Skød laa foldede ind mellem hver-
andie, saa godt det lod sig gøre for Gigtknuderne.
- Jeg har ikke noget, Kesten, sagde jeg. - Da
jeg gik hjemme fra, var det ikke min Hensigt at be-
søge Dig.
- Naa-aa, næ-i, det forstaar sig, mumlede hun.
- Men Kaffe ska’ Du da heller ikke komme med
tiere.
- Ikke det?
Næ-i, det ska’ Du sgu’nte, gentog hun - for den
sitter bare Maren og Inger og tylder i dem - jæ kante
taale den længer.
Og de sang:
O Jesu, Sjælehyrde god,
som mug din Frelse kjende lod,
da jeg fortabt mon løbe,
forvil-det i Vantroens ørk,
forladt i Syn-dens fæle Mørk’,
da vil-de Du mig re-de
og til din Hjord mug le-de.
- Hvad kunde Du ha’ Lyst til? spurgte jeg.
- Jo-a, sagde Kesten og saa’ næsten lækkersulten
ud - om der var no’en Rimeli’hed for, a’ Johannes
ku’ skaffe dem, saa tror jeg da nok, a’ jeg ku’ ædde
et Par Bitter ryet Aal.
- Det kunde jo være, sagde jeg. - Men det er
maaske lidt vanskeligt at faa fat i paa denne Tid.
– Ja-a, det er’et vel, sagde hun - saa én faar
nok se og leve dem foruden. - - Hvornær rejser
Du? spurgte hun saa pludselig.
- Det er der længe til endnu, Kesten.
- Ja-a, saa ser jeg Dig da ved min Begravelse,
nikkede hun beroliget. - Det sa’e jeg da ossensaa til
Maren.
Kesten fik et Hosteanfald og holdt sig for Brystet.
O,,stav Wied. vu. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
