- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
207

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Forestilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun med solbrændt Ansigt og Hænderne og Benene
nøgne indtil Knæene.

Manden sagde noget Kaudervælsk til hende. Hun
rystede paa Hovedet og saa’ smilende hen mod mig.
Jeg hilste, og hun nikkede, men rystede igen paa
Hovedet.

Nu blev den gamle hidsig. Han gestikulerede og
pludrede løs og viste hende til Slut de tre Kroner, jeg
havde givet ham.

Hun strakte Haanden ud for at tage Pengene, men
han lukkede hurtig Fingrene sammen over dem. Saa
stampede hun i Dørtrinet og slog med Nakken.
Manden snakkede og snakkede, men hun forblev
umedgørlig. Saa stak han hende endelig et af Pengestykkerne
i Haanden. Og hun nikkede samtykkende og gik ind.

Hun var nydelig, var hun. Og saa havde hun
næsten intet Tøj paa.

Børnene udstødte paa én Gang et Glædeshyl. Og da
jeg vendte mig, saa’ jeg dem begge staa fuldstændig
afklædte ude i Vandskorpen og stænke løs paa
Ferd’nand, der smaabrummede og daskede efter dem med
Labben.

– Go længer ut! raabte den gamle opmuntrende –
go længer, Kinder, ock to Jer!

Børnene hoppede og dansede afsted ud i Vandet,
stænkede hinanden og skreg og lo.

Men Ferd’nand blev staaende paa det tørre og
stirrede tankefuldt paa deres Kød.

– Ferd’nand! kaldte Manden.

Bjørnen gjorde trevent omkring og luntede hen mod
os. Af og til vendte den Hovedet og saa’ tilbage.

– Radekutzo! raabte den gamle paa sit
Kaudervælsk.

Bamsen rejste sig modstræbende paa Bagbenene,
medens den med sine smaa lurende Øjne skævede hen til
mig. Og da den skiddengule Hest i det samme bagfra
lagde Hovedet paa min Skulder og strøg sin vaade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Nov 30 21:49:09 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/7/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free