- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
9

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Menneskenes Børn 9

duftende Urter, dybe Karnapper, saaledes at Solen ikke
kommer ind i Værelset, men kun kaster nogle lange,
gyldne Striber hen over Gulv og Møbler. Midt paa
Gulvet skal staa et aflangt Ibentræs Bord med svære
drejede Kugleben; og lave polstrede Ibentræs Stole skal
der være og et opretstaaende Flygel i Hjørnet ud mod En-
tréen. Og paa Midterbordet skal staa en vældig bredbladet
Palme paa en højfodet Skaal af mørkerød Terrakotta.
- Hvor skal mit Sybord staa?
- Dit Sybord? i den midterste Rarnap, hvis Ruder
skal være indfattede i Bly og malet som gamle, højti-
delige Kirkeruder med Helgenbilleder og Indskrifter i
dybblaa, højrøde og crémegule Farver. Og i Karmen
skal vokse Bregner og Efeu, og der skal staa gul Iris
og hvide Aakander i lange, slanke Vaser, og en blank-
sleben Rumme skal der staa med spillevende Guldfisk,
der æder Brød af din Haand. Og Duer skal vi ha’!
snehvide, søblaa og rustbrune Duer, der skal sværme
om Dig i Flok, naar Du staar paa Verandaens Trappe
mellem Roser og Vin; og de skal sætte sig paa dit
Hoved, paa dine Arme, paa dine Skuldre og æde Korn
af din Haand og din Mund; og Du skal staa der klædt
i hvidt med korte, opskaarne Ærmer og blegblaa Strøm-
per og Sko, og om Din Hals skal sno sig en Krans
af røde Koraller!
Hun slyngede sine Arme om hans Nakke og lagde
sit Hoved ind til hans Bryst og smilede lykkelig:
- Og nu Kabinettet? spurgte hun, - og dit Ar-
bejdsværelse?
- Kabinettet skal vende mod øst, vedblev han -
og der skal staa et mægtigt I{astanjetræ udenfor dets
Vindue, et Træ med en Krone saa stor som en tusind-
aarig Ceder fra Libanons Bjærge. Og om Træets Fod
skal være en Plæne af det grønneste, blødeste Græs;
og der skal staa Borde og Stole af krumme, afbarkede
Grene; og Hængekøjer skal der være og kroket og
Lawn Tennis for vore Gæster - - og en alenlang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 27 15:42:53 2008 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/8/0009.html

Valid HTML 4.0!