- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
14

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Familieliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lur udenfor, thi paa én Gang opstod der Kamp i
Entréen. Jeg hørte Fruentimmerskrigen og
Mandfolkebrummen. Og pludselig fór Konen ned ad
Kældertrappen og Ansigtet bag efter.

– Han myrder mig! han myrder mig! skreg hun
nede i Kælderen. Og:

Jesus! Jesus! lød Olsens Stemme sammesteds fra.

Nu fandt jeg, det var min Pligt at ile ud af Døren
igen og ned i Kælderen.

Dér stod Olsen ved Vasken med den lille
Urtekræmmer paa Armen og bævede som et Espeløv. Og den
fremmede Kone sad paa Hug i en Krog, medens det
røde Ansigt stod bøjet over hende i en truende Stilling
og med den knyttede Højre hævet til Slag.

– Hvad gaar her for sig? spurgte jeg.

– Den Tyvemær! sagde Ansigtet og vendte sig om
mod mig, – hun er rendt fra mig a’ i Aftes, og hun
har ta’et alle de bedste Møbler og et dejligt Maleri,
som jeg ha’de faaet af min allerbedste Ven til min
Fødselsdag!

– Det er den reneste Løgn! skreg Konen og rejste
sig, – Skilderiet var mit!

– Det er den anden Mand, hun render fra, fortsatte
Ansigtet, – det er den anden Mand, hun render fra!
For sytten Aar siden stak hun a’ fra den første, den
Rakkermær!

– Det vidste Du jo, da Du tog mig! skreg Konen
igen – det vidste Du jo! saa Du behøver jo ikke at
stikke mig det i Næsen!

– Og Sølvtøjet har hun hugget! sagde Manden –
vi skulde ha’ hver to Sølvskeer, men hun er rendt
med dem alle fire!

– Sølvtøjet var ogsaa mit! kom det fra Konen.

– Og saa har hun lagt i med Lassen! skreg
Manden, og jeg troede, at hans Ansigt skulde revne.

– Det vidner jeg for Gud! raabte Konen, – det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free