Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vidner jeg for Gud! Men Du tog Fruentimmer op, naar
jeg var borte!
– Hva’ Satan rager alt det den fremmede Herre?
spurgte Manden pludselig og saa’ arrig hen paa mig.
– Nej, det mener jeg ogsaa, sagde jeg, – men saa
gaa Deres Vej; De har ingenting her at bestille!
– Hun skal levere mig Maleriet!
– Aldrig! sagde Konen.
– Og de to Sølvskeer!
– Aldrig! sagde Konen.
– Saa henter jeg Politiet!
– Værsgod! sagde Konen.
Olsen med Drengen var forlængst listet bort. Nu
gik ogsaa Ansigtet op ad Trappen, og jeg efter. Da
han stod i Gadedøren, raabte han ned i Kælderen:
– Nu henter jeg Politiet!
– Værsgod! sagde Konen, – Skeerne fik jeg til
vores Bryllup!
Manden gik, og jeg lukkede Døren efter ham.
Gennem Vinduet i min Stue saa’ jeg ham gaa frem
og tilbage foran Huset. Han skævede op mod første
Sal og truede engang imellem med knyttet Haand ud
i Luften.
Pludselig faldt det mig ind, at det kunde være
interessant at faa ham for sig i Enrum. Jeg bankede
derfor paa Ruden og vinkede; og han gik straks hen
til Gadedøren.
– Hør, sagde jeg, da jeg havde lukket op for ham,
– kom lidt ind til mig, og lad os snakke sammen
om Tingene.
– Hun er det værste Asen! mumlede han og gik
foran mig ind i Stuen.
Han satte sig paa en Stol ved Vinduet og beholdt
Hatten paa. Men da han havde set sig lidt om i Værelset,
tog han den hurtig af og lagde den ned paa Stolen
ved Siden af sig.
– Sig mig nu, hvad der er i Vejen, begyndte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
