- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
18

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Familieliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og ud fór han af Gadedøren, som han smældede i
efter sig.

Madammen og jeg stod en Stund tavse og saa’ paa
hinanden. Saa sagde hun:

– Nu vil jeg berette Herren mit hele Liv, at De
kan dømme imellem os.

Jeg sukkede dybt.

Hun stod med den lille Urtekræmmer paa Armen og
støttede sig til Trappegelænderet. Jeg lænede mig med
Ryggen mod Væggen. Og saa begyndte hun:

– Jeg rendte fra min første Mand, sagde hun, –
ja–a, det gjorde jeg osse! Men ved Herren, hvordan
jeg fik ham? Min egen Fa’er piskede mig til ham,
fordi jeg ikke længer maatte være hjemme. Men hva’
der kommer sammen paa den Maade, det holder ikke
længe. Og saa løb jeg fra ham, og jeg var kuns atten
Aar. Det var i 1872, jeg kom her til Byen. Og saa
traf jeg Pe’ersen en Lørdag i Viktoriagade. Og han
begyndte at lirke for mig. Jeg sagde ham, hvordan det
hængte sammen med mig. Men han vi1de nu ha’
mig; og saa fik han mig.

– De blev gift med ham? spurgte jeg.

– Ja, paa en ret og lovformelig Maade, ja! – –
Men ser Herren, der er tre Slags Kærlighed her i
Verden, vedblev hun, – det er Kærlighed til Næsten og
Pengekærligkeden og saa den sanselige Kærlighed, og
det er den, Pe’ersen altid har haft. Og han kom
mangen en Nat ikke hjem før om Formiddagen. Og saa
engang ble’ han liggende i Sengen og sa’e, han ha’de
Tarmslyng.

– Tarmslyng?

– Ja–a, sagde hun og nikkede, – men det var
Løgn, forstaar Herren, for han ha’de været hos
Fruentimmer og var ble’en smittet. Og saa ble’ jeg
naturligvis ogsaa smittet og laa fire Uger paa fjerde Afdeling.
Men da jeg saa kom ud, saa tænkte jeg, at det kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free