Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være nok; og saa tog jeg hans Sparekassebog og
hævede Pengene og rejste til Hamborg til min Kusine.
– Jamen, kære Kone, sagde jeg, – det var jo –
det var næsten Tyveri!
– Det véd jeg nok, men jeg gjorde det alligevel,
for jeg var ked af hans Kommers!
– De kom dog tilbage igen, sagde jeg.
– Ja, for han hentede mig med en Betjent. Og
saa lovede han, at han skulde holde sig i Skindet. Og
saa flyttede jeg til ham. Men forleden Aften, jeg kom
fra Bulevarden med Lassen, saa ha’de han slæbt to
Tøse med op i Lejligheden, og de sad og drak Kaffe
og spiste Flødeboller. Goda’, lille Madam Pe’ersen, sa’e
de; vil De ha’ en Kop Kaffe med, lille Madam
Pe’ersen? sa’e de. Men jeg gik ud i Køkkenet og tog
Gulvskruppen og jagede dem ud a’ Lejligheden.
Men saa smed han mig paa Gaden. Og saa – – og
saa – –
– Og saa? spurgte jeg.
– Ja, saa var ’et, at jeg gik hjem til Lassen.
– Naa saa var ’et, at De gik hjem til Lassen?
– Ja, hva’ skulde jeg gøre? et Steds skulde jeg
vel ligge!
– Ja–a, det skulde De vel! – – Men sig mig
engang, hvordan hænger det sammen med det Billede
og de Skeer?
– Dem faar han aldrig i Evighed!
– Men Politiet, lille Madam?
– Politiet! lo hun haanlig, – jeg skal nok vide at
svare for mig! En Mand har ikke Lov til at slæbe
Fruentimmer med op i Lejligheden! Hjemmet er dog
det helligste, man har.
– Jamen: Lassen?
– Det var udenfor Huset! sagde hun, – det kan
ingen krænke!
– Skal jeg give Dem et Raad, Madam? spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
